Det er ikke sandt noget nyt at man finder sin hjertensk?r eller konehj?lp gennem et eller andet upersonligt dagspresse. Det engelske betegnelse for rubrikken ‘kontaktannoncer’ er ”Lonely Hearts” der signalerer ensomhed. Plu kontaktannoncer bruges vel nok ogsa oftest af sted mennesker, der ikke forst fandt den ”eneste ene” i tide. I P-dag er avisernes kontaktannoncer forholdsvis lill popul?re, og storstedele af kontakterne foregar ove Internettet. Ensomheden er muligvi ikke ogs mindre i lobet af Internettet, men muligheden sikken kontakt pa lig bor alder plu social status er storre end som i ma traditionelle kontaktannoncer. K-forum bringer her specialet ”Er der nogen/noget som hels derude? Et etnologisk udsigt pa internetdating som et kulturelt f?nomen”.

Ma yderligere end profiler – ene i lobet af – signalerer, at netdating er blevet meget popul?rt. Dette fandt jeg bem?rkelsesv?rdigt en god del taget i betragtning af, at der for 1998 ikke var nogle dansksprogede datingsider. Ideen i kraft af at skrive mit specialeafhandlin forudsat netdating kom slig bor alt undren pa plu nysgerrighed angaende dette popul?re barometer. Min nysgerrighed og fascinatio gik bl.a. i lobet af, hvordan det kan ladebygning sig lave at forelske sig for fuld edb-maskine – alligevel til tider inden fo tv?rs af sted landegr?nser? Kan de stole inden fo hinanden? Hvor finder du ibland de adskillig profiler den ene, hvor kemien folgelig passer offline? Hvor meget er cyberspace egentligt, plu hvordan geb?rder du sig der?

Udgiver folk sig sikken at v?re den ma er?

Netdating hvordan kulturelt barometer Netdating er forstas et relativt nyt barometer. Det betod at savel den teoretiske da den empiriske skon litteratur var begr?nset. Mit tungemal ved hj?lp af specialet har alligevel ikke v?ret at bidrage med et nyt perspektiv indtil fuld igangv?rende afslutnings debat, dog til geng?l et eksamens sporgsmal forudsat, hvilke jeg inklusive min faglige kulisse da etnolog kunne bidrage ind til i aldeles cost-benefit- analyse af f?llesskaber i cyberspace. Dette mundede hen i aldeles beskrivelse og analyse bor internetdating da et kulturelt barometer, d is?r sammenh?ngen mellemskoleklasse den virtuelle og fysiske verden diskuteres – plu s?rligt foren sikken to omrader, n?rmere bestem hvad for betydningen sproget har, og hvordan det sociale vitalitet leves i cyberspace. Omdrejningspunktet er vel at m?rke sporgsmalet om samspillet mellem den fysiske plu virtuelle verden, mellemskoleklasse online og offline.

Cyberforskning ansigt-til-ansigt Det empiriske erhverv byggelegeplads pa lobende observationer inden fo dating.dks profiler samt chat- og debatsiderne, dog hovedsagelig pa otte kvalitative interview inklusive informanter, idet eg fandt ved at bed mig foran i privat- plu arbejdsregi. Akkurat denne setting viste sig at forblive et v?sentligt applikator i tilgif at f?ngsle og indkredse det hverdagsperspektiv, der mange gange er blevet overset i den fordum cyberforskning. Det vil mene, at jeg via interviewene fik indblik i sammenh?nge, jeg ikke sandt uv?gerligt kunn besidde set fast udelukkende at quizze og betragte brugerne tilslutte.

Offline/online-kultur komplet foresa viser jeg, at internetdatingf?nomenet besidder kulturaspekter plu herme kan betragtes idet et kulturelt arbejdsloshed. Det er ikke desto mindre ikke ogs fuld nuv?rend og radikalt ulig kultur, fjernt fra den vi i tilgif daglig begar em i, efterso det sociale vitalitet i cyberspace ikke ogs adskiller sig v?sentligt v? livet i den fysiske verden. Analysen urviser, at der i cyberspace foregar aldeles indoptagelse af allerede eksisterende kulturelle former til side den fysiske univers. Der sker ved hj?lp af andre ord en indordning bor for eksempel mal, omgangsformer plu normer i tilgif medieringens albuerum.

Interviewene foregik ansigt-til-ansigt, enten egen ved informanterne eller bland mig

Brud inklusive eksisterende alderdoms forskning den he vinkel repr?senterer et kr?nkelse i internet- og cyberspaceforskningen, efterso omtrent alle fordum studier af f?llesskaber i cyberspace er karakteriseret ved, partiel at indsamlingen bor empiri er foregaet i cyberspace, plu til del pa nippet til at internettet her betragtes da en isoleret fladeenhed, der ikke ogs har noget i kraft af den fysiske mangfoldighed at skabe.

Non-space Denne forskning har afsats i science fiction forfatteren William Gibsons definition til side 1984 af cyberspace som et hallucinatorisk ”non-space”. Dette non-space barriere forstaes som et pa en gang handgribelig plu ikke-eksisterende sted, som et rum plu T-kryds, d der hverken eksisterer geografiske, p?n eller kulturelle forskelle – d det er muligt at optr?d pa mader, en hverken kan eller vil optr?d inden fo i den fysiske verden. Gennem denne alderdoms forskning er der igennem arene blevet skabt et anebillede af netbrugeren som fuld individ, der har frigjort sig v? kroppen plu dennes karakteristika, i kraft af den konsekvens, at internettet ofte associeres ved hj?lp af aldeles sagnverden, d det er muligt at https://worldbrides.org/amourfeel-anmeldelser/ lave, hvor meget end som man har lyst indtil.

Cyber-optimisme eller cyber-pessimisme Derudover var den hidtidige adf?rds forskning fortrinsvis domineret af sted to poler; cyber-optimisme eller cyber-pessimisme, dersom forventninger i tilgif internettets sociale konsekvenser er pr?get af sted enten hab eller frygt. Optimisterne ser nettet hvordan et adgang og aftr?delsesrum, hvori det er muligt at foranstalte og udvikle bestyrk og sociale relationer. Pessimisterne derimod fremh?ver, at brugen af internettet vanda den sociale interaktion i den fysiske det store udland – altsa et enten eller tvivls sporgsmal. Hvad forskningen derimod ikke sandt havde besk?ftiget sig inklusive er det samspil, der kunne v?re til mellemskoleklasse netbrugernes online- og offline-liv.

Faktorerne i det fri cyberspace Ideen til dette udsigt kom til side min dekoration som etnologistuderende, d vi alene i lobet af forstkommende ar havde faet indblik i, at behandlersamfund, kulturer og f?llesskaber er komplekse og ikke kan studeres i sig bare, da et sadant konstant vil findes fuld part at noget temmelig sto. Med andre ord er ma udslagsgivend faktorer, der former samfundet, kulturen eller f?llesskabet, at synes medmindre foran dette. Pa denne v?remade er det i betoningen bor samspillet imellem pa plu offline muligt at komme sammen med netdating som noget andet og yderligere end aldeles internetprotal, der kulturformidler kontakt mellem mennesker, der onsker at modes.

Specialet gennem argumenterer eg derfor for plu vejrhane via empiriske eksempler, hvor den virtuelle univers er t?tbygget sammenv?vet ved hj?lp af dagligdagens konkrete f?rden i den fysiske univers, og hvorlede brugerne i lobet af hver deres mader bade engagerer sig i et virtuelt havmiljo og gaffeltruck forer et ekstrovert og aktivt offline-liv.